Med vores faglige ekspertise gennemgår vi ejendommens data i BBR og sikrer at denne stemmer overens med de faktiske forhold på ejendommen. Vi tilbyder vejledning om BBR og giver indblik i, hvilke pligter man har som ejendomsejer.
Vi bistår gerne i forbindelse med køb eller salg af ejendom. Vi samarbejder med størstedelen af landets ejendomsmæglere.
Vi medbringer professionelt opmålingsudstyr og hjælper med arealopmåling, BBR-registrering samt bygge- og lovliggørelsessager.
Vi anvender professionelt opmålingsudstyr tilpasset den enkelte opgave. Til almindelige opgaver benytter vi Leica DISTO X6, mens vi til komplekse bygninger og 3D-opmålinger anvender Leica RTC360 3D-laserscanner.
Vi har desuden haft den store ære at bidrage til arealopmåling, BBR-registrering og databearbejdning af flere af Danmarks historiske slotte i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Dette arbejde har krævet høj faglighed, stor præcision og et indgående kendskab til registrering, opmåling og ejendomsdata.
Hvis der ansøges om noget nyt som skal bygges, er der tale om en byggesag med byggetilladelse. Hvis der ansøges om lovliggørelse af eksisterende byggeri, er der tale om en lovliggørelsessag, hvor der søges om lovliggørende byggetilladelse.
Alle sager oprettes i Byg og Miljø (https://www.bygogmiljoe.dk/), som er en landsdækkende, digital selvbetjeningsportal, hvor borgere og virksomheder ansøger om byggetilladelser og miljøgodkendelser.
Med ejers tilladelse, kan vi sende eventuelle ændringer til kommunen, som foretager rettelsen i BBR. De fleste oplysninger i BBR kan desuden rettes af ejer selv eller dennes repræsentant på: https://bbr.dk/ret.
Vi har et godt samarbejde med landets kommuner og de registeransvarlige, hvilket sikrer høj kvalitet og effektiv sagsbehandling. Vores erfaring som tidligere registeransvarlige giver os et indgående kendskab til faglige krav, systemer og sagsgange
Vi prioriterer desuden et godt samarbejde med boligadvokater og landinspektører.
Data i BBR bliver i højere grad benyttet af Vurderingsstyrelsen (SKAT) til at ansætte værdierne på din ejendom, herunder ejendomsværdi og grundværdi.
Vidste du, at det registrerede boligareal i BBR, bl.a. er afgørende for, hvad du betaler i fjernvarme? Det er derfor vigtigt at oplysningerne i BBR stemmer overens med de faktiske forhold.
Korrekte BBR-oplysninger kan derfor være afgørende for, at du hverken betaler for meget eller for lidt i ejendomsskat, grundskyld, fjernvarme og øvrige afgifter.
Jeg har arbejdet med BBR, ejendomsdata og ejendomsskat, som registerfører og specialist i kommunen, siden 2017. Jeg har desuden været blandt landets få superbrugere i BBR og bidraget til undervisning og udvikling af BBR-fagområdet, herunder medvirket til udarbejdelsen af BBR-instruksen.
Gennem mit arbejde i kommunen erfarede jeg, hvor stort et ansvar og hvor mange forpligtelser der påhviler ejendomsejere. Jeg oplevede samtidig, at mange ejere efterspurgte professionel hjælp til opmåling, BBR-registrering og byggesager. Derfor stiftede jeg i 2021 BBR konsulenterne.
Mit mål er at gøre det lettere for ejendomsejere at få styr på deres BBR-oplysninger og samtidig bidrage til korrekte og valide ejendomsdata.
Jeg lægger desuden vægt på et professionelt og tillidsfuldt samarbejde med landets kommuner, ejendomsmæglere og øvrige samarbejdspartnere.
Chatarina Pedersen
BBR konsulent og stifter af BBR konsulenterne